|
DATABASE MED UDDRAG FRA DE FØRSTE 100 ÅRS SKIFTER
FRA DET GAMLE HØRSHOLM LEN m.v.
Skifte 3/2 1667 efter en fattig kone, hvis eneste arvinger var nogle gode og ærlige brodersønner:
Efter "Hindes Begrafuelse eftersom icke nogen viste at hun vahr noged schüldig videre end som paa begrafuelsen kunde vehre
bekosted, som (en af brodersønnerne) Hans Laursen i Smedstrup hafuer En dell afbetallid och endell ubetallid, Nemblig Die som lagde Lieged i
kledern gifued 1 mark, die som Registered Godsid 1 mark 4 skilling, dend som gick til Presten 8 skilling, die som Vogede ofuer Lieged 7 mark 8 skilling,
for Liüs 1 mark 2 skilling, for Salte fisch som die ficke der bare Lieged 2 mark 8 skilling, Presten 1 Rigsdaler, deignen 3 mark, i Taarned die som
ringed gifued øll for 3 mark, Lieg Kiesten for 3 Rigsdaler, for øll som blef drucked och gifued dend som fulde Lieged i Kirchen 4 Rigsdaler, for Lieged
at age til Kirchen 4 mark 8 skilling, Er 12 Rigsdaler 6 skilling. Till Hindes Dronigl: Maÿ: forvalteske paa denne forhandling 1 Rd 2mark. Schifte
Schrifuern for sin umage 1Rd. Tuende vurderings Mend 3mark. For øll som paa denne forhandling Er drucket 3mark. Sognefogeden efter gammel Sæduane for
sin umage 4mark. Summa 16Rigsdaler".
Der var vist ingen der kunne sige at have noget til gode dér.
Forord (med mange vigtige oplysninger) til registre og database med uddrag fra skifter i Hørsholm Len, dele af Københavns Amt, samt Hørsholm Amt. Det vil sige sognene Birkerød (inc. det nuværende Hørsholm sogn), Bloustrød og Karlebo, samt i perioder øen Ven (2 skifter), Asminderød -, Grønholt- og Søllerød sogn:
(1)
Det drejer sig om 1920 skifter fra perioden
1649 til ca. 1749. En af de intressante ting er, at skifterne starter ca. 50 år før kirkebøgerne.
Registre er en vidunderlig ting, ingen tvivl om det. De sparer forskeren tid
og kan give et hurtigt overblik. - Men registre er farlige at fæste sin lid
til! Lige meget om registrene er samtidige eller skrevet senere af en
flittig og velmenende person, er de skrevet af et menneske og kan derfor
være behæftet med fejl. Mangler og stavefejl i registrene kan for den
ukritiske forsker, resultere i at kilden ikke udforskes yderligere, med
beklagelige datatab til følge. Og selv om registeret er fejlfrit, kan
det afspejle fejl i selve kilden. Lad mig komme med eksempler. På Københavns
Stadsarkiv er et alfabetisk navneregister på sedler over hele folketællingen
1787, hvilket er et storslået hjælpemiddel. Jeg søgte oplysninger om
familien Reinert/Reinnert/Rennert og fandt ingen. Tilfældigvis kom jeg til
at se bagerst i "R’erne" og fandt "Rynert". Det var lige dem jeg søgte! Det
viste sig at der var fejl i selve kilden. - Under mit arbejde med
Hørsholm-skifterne, har jeg fundet skifter, der ikke er indført i
registrene. Af og til er grunden, at de enkelte skifter oftest starter med
et nyt afsnit, begyndende med en dato skrevet stort og tydeligt. Enkelte
skifter starter som en forsættelse af det forgående med ordene "Samme dag .
. ." og er derfor godt skjult ved en hurtig gennemlæsning. Jeg kunne komme
med mange flere eksempler og du kender måske også til nogle. Det er givet,
at der også er fejl og mangler i mine register-afskrifter, der danner
grundlag for databaserne, samt i databaserne, selv om jeg har søgt at være
så omhyggelig som muligt. Så vær kritisk og se altid den originale kilde
også.
Det primære sigte med databaserne er personer og deres relationer, der er
næsten ingen økonomiske data. Primært er registreret arvelader og
arvingerne. Hvor børn var arvinger, har jeg søgt at skelne, om den
efterladte ægtefælle var forælder til disse (i mit notat er omhyggeligt
citeret "deres" eller "begges" børn hvis noget sådan står skrevet i
skiftet). Sekundært er registreret, hvis husbond var død, den efterladte
kvindes eventuelle nye ægtefælle; de kvindelige arvingers eventuelle
ægtefæller; samt "Laugverger och formÿndere" og deres eventuelle relation
til familien og tertiært andre personer (specielt Kajerøds indvaanere, da
disse er grunden til hele projektet), der om muligt kan have nogen
interesse. I feltet "Noter" er skrevet tilfældige ting af mulig interesse.
Et skifte kan inddeles i 3 dele: 1) Indledning og opremsning af arvinger,
også kaldet "fortalen" - "paa dend eene side . . . och paa den Anden siede",
2) den økonomiske del, 3) fordeling af boet, hvor der ofte er supplerende
personalhistoriske oplysninger. Til tider (efterhånden som arbejdet skred
frem, mere reglen end undtagelsen) er der i noterne afskrift af de linere i
skiftet, der opremser arvingerne, hvilket er gjort for overhovedet at kunne
få klarhed over disse; suppleret med oplysninger fra skifternes "3. del".
At "afkode" arvingernes familiemæssige tilhørsforhold har af og til været
overraskende vanskeligt, i hvert fald usikkert, hvilket vil fremgå af det
noterede. Jeg har i noterne, i et beskedent omfang, der langt fra er
fyldestgørende, gjort opmærksom på andre skifter, der på en eller anden måde kan
have interesse. Hvad jeg ikke har gjort noget ud af, er vurderingsmændenes
mulige slægtstilhørsforhold. Som regel var der 4 vurderingsmænd og enkelte af
skifterne røber, at de ikke altid var valgt tilfældigt. Det er muligt, at 2 var
valgt til den efterladte ægtefælles fordel og 2 var valgt til arvingernes i.e.
børnenes forsvar (til ex. se p.2, f.99b). Sammenfaldende patronymnavne kan give
en stærk mistanke om slægtstilhørsforhold, der desværre yderst sjældent kan
verificeres. Hvad jeg til gengæld har gjort en del ud af, er at opspore
formyndere og lavværgers eventuelle slægtstilhørsforhold. Af og til skrives
formynderen eller lavværgens slægtstilhørsforhold, f.eks. "børnenes moderbroder"
og som var den, der gik barnets eller børnenes arvegods udlagt. Men hvad nu hvis
han hed f.eks. Hans Hansen, dem var der jo mange af og de kan oftest være
umulige at skille ad. Meget ofte kan man dog være så heldig, at finde skifte
efter formynderen og i boopgørelsen finde navngivne børns "børnegods" og på den
måde sætte den ene "Hans Hansen" lig med den anden "Hans Hansen".
- Af og til får man temmelig præcise oplysninger om alder. Om ikke ligefrem
fødselsdato eller alder nævnes, er der en snedig måde, der kommer af reglen
om forrentning af arv efter det fyldte 14. (eller 16.) år. Vides det fra et
skifte, at barnet fik arven som umyndig og man siden finder "børnegodset"
forrentet i X år (minus 3 år omkring 1659!), var barnets alder 14+X (e.v.t.
14+X+3 hvis det var hen over 1659).
Det har hændt at jeg ikke har kunne tyde det skrevne, hvilket ses i noterne
på en ikke ensartet måde. Jeg har skrevet (xxxxx?) eller efterfølgende (?)
eller blot "_" hvor jeg har været usikker på enkelte bogstaver (det kan være
blot usikkerhed om en besynderlig stavemåde på et ellers kendt ord) . Et
bogstav har fra begyndelsen drillet. "u" kan vist skrives som både med streg
eller en eller anden form for snoet linie over, det er muligt at det også
blev skrevet som noget der lignede et "w". Har jeg været i tvivl om der stod
"údj" eller "wdj" har jeg bare skrevet "udi".
Bogstavet ß har jeg ikke bevaret. Noget andet er store
begyndelsesbogstaver, de er i den originale tekst strøet ud på må og få og
også været en kilde til tvivl. Jeg har efter bedste evne gættet, da jeg
intet kendskab har til datidens retskrivningsregler (om der overhovedet var
nogle, hvilket betvivles); jeg har dog altid stavet egennavne med stort
ligegyldigt hvad. Hvor der i databasen en skrevet tekst med " " (gåseøjne)
omkring, er teksten altid en bogstavtro gengivelse af den originale tekst.
I "Noterne" er af og til anvendt forkortelser: "fm" = formynder, "lv" =
laugverge, "vm" eller "vum" = vurderingsmand /-mænd, "BG" = "Børne Goeds" =
arv til en (da) umyndig arving. Hævet skrift [er sat i kantet parantes].
Efterfølgende er alle databasens oplysninger lagt over i
slægtsforskningsprogrammet DisGen 8c. Derfor:
1) Databasens "Notater" er kopieret over i arveladerens "bibliografi"
i slægtsprogrammet.
2) Personrelationer kan tydeliggøres og slægtssammenhænge "skifterne
imellem" kan komme frem i lyset. Det har godt nok været et større
detektivarbejde; men også det mest morsomme.
3) DisGen 8c kan lave ganske pæne web-sider og det bedste ved det hele
er, at der derved også dannes person- og stedregistre. Det kan ses på
denne min hjemmeside.
4) Og ønsker nogen at have det hele i deres eget slægtsprogram, tilbydes
en gedcom-fil.
5) Feltet "erhverv" for personerne i slægtsforskningsprogrammet har jeg
af praktiste grunde anvendt til diverse korte notater.
6) For at gøre DisGen-personregistrene anvendelige, er navnene
standardiserede (det er jo så, at i det samme skifte blev f.eks. "Lars"
stavet som Lass, Lauridtz, Laurs o.s.v. Hvad grunden har været tør jeg
ikke gætte på) og:
Oelle, Olle, Oluf, Olluf o.s.v ER ALLE SAT = Ole og derfor Olsen og
Olesdatter,
Laurs, Lauritz, Lauridts, Lass, Lars o.s.v. ER ALLE SAT = Lars og derfor
Larsen og Larsdatter
Finder du ikke Zitsell, Celilie o.s.v., så se under Sidsel, Mikkel findes
under Michel.
Maurs bliver nogle gange til Mourits.
Boel og Helle var både kvinde- og mandsnavne; Boel stavedes på mindst 10
forskellige måder,
på samme måde med Birgitte = Birthe=Børte=Børete=Berte . . .
Jep = Ib og det er blevet til Jep og Ibsdatter/-sen
I løbet af 1660’erne begyndte man så småt at bruge "tillægs-efternavne", der
oftest henviser til en fødeby, f.eks. Hans Hansen Kajerød eller Anders Andersen
Nyrop. Det har betydning, når der søges i personregistrene, for Andersen Nyrop
kommer EFTER Andersen, hvorved f.eks. Anders Andersen Nyrop kommer EFTER Peder
Andersen. Er du i tvivl om der er et ekstra efternavn, så søg med et "wildcard"
( * eller %) efter sen-navnet.
Man vil bemærke, at der i DisGen-personregistrene er en del personer med
fornavn, efternavn eller begge dele lig med enten " nn" eller " ?".
Førstnævnte " nn" (med et blanktegn forrest) er alene anvendt ved
"koblings-navne", d.v.s. hvor f.eks. Erik Nielsen havde en bror Svend Nielsen og
en ukendt far til disse, har jeg været nød til at lave en far kaldet "Niels
_nn" for at kunne få koblet Erik og Svend sammen. Der imod er " ?" anvendt hvor
som oftest efternavnet ikke oplyses i skiftet, f.eks. "Maren Hansis", altså Hans
nn’s kone, er blevet til "Maren ?".
At sætte 2 personer med samme navn lig med hinanden har jeg gjort med den
yderste forsigtighed; det er hellere undladt end gjort på et tvivlsomt grundlag.
Dog er det sket nogle ganske få gange på et ikke bevisbart
grundlag; men da er der altid gjort opmærksom på det i personens
"bibliografi" (se nedenfor) med ordene "JEG ANTAGER".
For at få skik på alle de underlige stednavne, stavet på utallige måder, få
dem stavet ensartet og placeret i de rette sogne, har dronning Sofie Amalies
jordebøger, Trap Danmark, C. Christensens "bibel" om Hørsholm, Krabbens database
og cd’en Det Levende Danmarkskort været til stor hjælp.
TIL DATABASEN
(1) Fra
protokollerne nr. 10 og 11, fra perioden 1691 – 1701, der dækker
Københavns Amt inc. sognene i det forgangne Hørsholm Len og Amt, er alt
taget med fra protokollernes registre; men kun skifter fra sognene
Birkerød, Bloustrød, Karlebo, Asminderød, Grønholt og Søllerød er
behandlet.
tilbage
Småting:
Skifterne er ikke indført kontinuerligt i kronologisk orden.
Skifterne blev "forkyndt" på "tinge" i.e. Hørsholm Birketing og ved "Sogne
Stefunit". Der blev skrevet skiftebreve som kvittering/bevis på arvegods hos
"besidderen". Af og til var broderlod = søsterlod
Der er kontaktflader til Skåne og Tyskland, et kuriosum er 2 skifter fra
Ven.
Øl og gæld for øl var langt oftest til bryggere i Helsingør og
Kjøbenhafen, man får nævnt en hel del navne på disse gennem tiden (jeg har
ikke sammenlignet om der var nogle bryggere der var mere populær end andre).
Om bønderne ikke selv lavede øl? Velsmagende øl er svært at lave og vel for
en kunstart at regne, som langt fra alle mestrede. Der blev drukket meget øl
også ved skifterne, minimum ½ tønde!
Der skyldtes for en masse "tienisteløn" til sønner, døtre og mange andre –
det må kunne fortælle noget. Man gav sedler for gæld og tilgodehavende
arvegods, det lader til at alle havde nogle sedler på et eller andet, om
ikke ligefrem kreditor havde bøger.
Fra ca. 166X var der en "quindlig" ridefoged !
Medgift kunne om ønsket gå tilbage til dødsboet og da deles mellem
arvingerne, hvilket ingen svigersønner ønskede.
Kilderne, skifteprotokollerne, findes i Landsarkivet for Sjælland:
(1) 1649 – 1659 Hørsholm Lens arkiv
(2) 1660 – 1669 Hørsholm Lens arkiv
(3) 1669 – 1671 Hørsholm Amtstue arkiv
(4) 1671 – 1675 Hørsholm Amtstue arkiv
(5) 1675 – 1680 Hørsholm Amtstue arkiv
Fra Københavns
Amtstue arkiv:
(10) 1692 - 1697
(11) 1691 – 1701
Fra Hørsholm Amtstue arkiv:
(6) 1701 – 1711
(7) 1711 – 1721
(8) 1719 – 1723
(18) 1724 – 1735 "uden for byen"
(19) 1735 – 1746 "uden for byen"
(20) 1746 – 1759 "uden for byen"
samt (9) og noget af (10) 1721 – ca. 1749 "byen og kgl. betjente"
|