|
Database med skifteuddrag fra Københavns len, amt og birk
Det drejer sig om de tidligste skifteprotokoller og allene om uddrag af personalhistoriske
oplysninger, kun i sjældne tilfælde har jeg medtaget kuriosa eller nogle få
økonomiske data. Kilder og områdets administrationshistorie ses
her.
Man skal være opmærksom på, at skifterne er over Hans Kongelige Majestæts
beholdne gods i Københavns amt. Der var andre jordejere i amtet, der havde
egen skiftejuristikation, f.eks. Universtietet, div. Københavnske kirker m.v.
Man skal også være opmærksom på at Søllerød sogn før ca. 1682 hørte under
Hørsholm len. Derfor er skifteprotokollerne som jeg har registreret, for
"Københavns len, amt og birk", ikke fuldt dækkende for "området".
Det gamle samfund var meget klassebevist (i hvert fald ganske på en anden
måde end i dag). Groft sagt var der adelen, de gejstlige, bønder og håndværkere
(der i blandt byernes beboere). De herværende skifter, som for langt hovedpartens
vedkommende er efter fæstebønder, fæstere af kongens eller de kongeliges jorder,
som vi bl.a. via Holberg og historieundervisning har en ide om hvem var, må man
ikke forledes til at tro giver et representativt billede af folk "uden for
byerne". Skifterne var efter folk som havde noget eller som var agtede nok til
at give noget til låns (fæstegårdene). Rundt om byernes borgere og fæstebønderne
på landet var der en mangfoldighed af folk, der vel oftest levede under de
usleste forhold. Deres eksistens røbes i skifterne som f.eks. "tienneste piigens
løn" (uden navns nævnelse). Alle disse folk, hvis arbejdskraft var uundværlig,
de der kun havde en "iordhuule" eller noget halm i et hjørne som hjem, dem er
der ikke noget skifte efter.
Læs nu venligst i forordet til Hørsholmskifterne om
registre. Altså, vær kritisk, stol aldrig på registre og stol slet ikke på mine data, se altid selve kilden, med kritiske øjne! Mine registre svarer ikke til de bag i protokollerne, fejl er rettede, underlige stavemåder er standardiserede og navne er standardiserede! Noget specielt gør sig gældende for Tårnby Birks registre for protokol "nr. 4" og "nr. 3". De er vildledende, da mandsnavnene nævnt der, ofte er enkemændene! I samme protokol nævnes kvindernes navne ofte slet ikke eller kun som "Anne Peder Hansens". Det er så vidt mulig rettet i databasen.
Jeg har jo gjort mig umage for at gengive den originale tekst, der altid er i gåseøjne, bogstavtro; dog er der visse modifikationer/ udeladelser: De
dobbelte bogstaver f.eks. "ff" og "nn" har jeg ikke været flittig til at gengive
og oftest skriver jeg "th" som blot "t" og ß er ignoreret. Det kan ofte være
svært at se forskel på store og små bogstaver (nogle små bogstaver er nok bare
skrevet store). Jeg skriver som regel person - og stednavne med stort
begyndelsesbogstav og ellers helt i datidens ånd, transskriberet med stor
tilfældighed.
Der er ikke læst korrektur på skifteuddragene. Det har sikkert ofte hændt, at
jeg ikke til fulde har opserveret den anvendte stavemåde og bare skrevet løs;
f.eks. når "-sen" pludselig skrives "-senn" eller "_søn" eller datter ikke med
det sædvanlige dobbelt-a eller dobbelt-t ("daatter" eller "dater") og jeg har
bare skrevet "daatter". Det beder jeg om tilgivelse for :-) Der var der jo
den skriverkarl, schiffteschrifuer Jörgenn Madzenn vdj Ølstöcke herretz. Det er
som om han blandt andre mærkværdigheder havde et specielt forhold til bogstavet "n". Til tider skrev han det ikke, til andre tider skrev han dobbelt-n, altså
f.eks. Hansen blev til "Hanse" eller "Hansenn". Han gjorde underlige forkortelser og i det hele taget forekommer det mig, at han selv for den tid,
stavede mærkværdigt. Af og til benyttes hævede små bogstaver; det har jeg ikke kunne gengive, men i vidt omfang brugt kantede parenteser [ og ] omkring de
hævede små bogstaver.
Det har hændt at jeg ikke har kunne tyde det skrevne, hvilket ses på en ikke
ensartet måde. Jeg har skrevet _ for et bogstav, _____
for et ord eller tolkningsforslag (x) eller (xx/xy) med "(?)" bagved.
Mine egne tilføjelser, inde i den originale tekst, står altid med { og }
omkring. Jeg kan ikke fordrage forkortelser, dog har jeg af gammel sædvane brugt
"lv" for laugverge, "BG" for børnegods og "fm" for formynder
Ved læsning af et skifte, hvor tegnsætningen er tilfældig eller blevet
usynlig, kan det være svært at afgrænse sætninger. I det hele taget har det vist
sig gavnligt, at transskribere hele "fortalen" i sin ordlyd, for at få
et overblik.
Et af de store problemer er, om enkerne var mor til de efterladte børn. Det er
desværre alt for sjældent der skrives "deris Børnn" eller "beggis Børnn".
Så når der blot
skrives "dend Sl: Mands Børnn" skal der rådes til tvivl om moderskabet; dog skal
enken ikke udelukkes som moder! Dette gælder i særdeleshed for skifterne efter 1692 (skifteprotokol CA001,10).
Diverse:
En kilde, der i væsentlig grad kan give yderligere personal-oplysninger, er
selvfølgelig kirkebøgerne, om de eksisterer; men også Københavns Lens
fæsteregnskaber (i R.A, uddrag i LA), tingbøgerne og mange andre kilder.
Finder man her nogen person af interesse, kan det muligvis være givtigt, at
konsultere registrene til de trykte Sokkelund Herreds tingbøger. De indholder et
ganske stort antal henvisninger til personer i Ølstykke-, Smørum- og Lille
Herreder.
Først blev skifterne for Hørsholm indtastet, siden Københavns Amt og begge er
sideløbende indtastet i slægtsforskningsprogrammet DisGen (v. 8d). De ældste
protokoller er indtastet først. Ved begge de to indtastninger, er nye individer
holdt op imod databasens indhold og mulige slægtsforbindelser etableret. MEN
Københavns Amt er IKKE holdt op imod Hørsholm, dertil var indholdet i
Hørsholm-databasen for stort (ca. 8000 individer). Kun hvor der i de
Københavnske skifter nævnes en forbindelse til "Hørsholm", er Hørsholm-databasen
åbnet.
Kvinderne, enkerne, var ifølge skifterne fuldstændig orienterede om
husstandens økonomiske situation. De kendte til alle gældsposter og der skrives:
"NN fordrede . . . som Enchen uedgich . . ." - vedgik enken ikke en fordring,
måtte kreditor gå rettens vej. Ofte skrives, at afdøde "paa sit yderste" havde
omtalt gældsposter. Det kan vel tolkes som, at der på dødslejet blev gjort er
slags regnskab.
Noget særegent var, at de i Tårnby sogn omkring 1680 havde adopteret
hollændernes arveskik hvad angår hunkøns arvelod, "nemblig: at efter som en
daatter efter Sæduanne her paa Landet {i.e. Amager}, gaar lige j arffue med en Søn"; det var
der dog i få tilfælde protester imod, som blev taget til følge.
Om vurderingsmændene åbenbares det nogle meget sjældne gange, at de blev
valgt dels af den efterlevende ægtefælle og dels af de øvrige arvinger; se
t.eks. skifte 9/9 1670 efter Anders Jensen i Sundbyøster på Amager. Om valget på
nogen måde antyder et slægtstilhørsforhold, er ikke undersøgt.
"Udskåren skrift d.v.s. papir (pergament) på hvilket, der er skrevet 2
enslydende afgørelser, derefter overskåret mellem disse (så delingslinien går
gennem bogstaver (ord) eller i bøjninger, for at det let kan ses om stykkerne
svarer til hinanden)".
En ung enke der var "v-mandet" skulle finde en "staldbroder" og
"med en
Egtefælle vorder forseet".
Af og til havde den bortgangne skrevet eller gjort testamente. Det var vist
ikke et sådan "rigtigt" kgl. konfirmeret testamente, nok nærmere stykke papir
med gældsposter.
Og så kan man jo forestille sig hvordan arvingerne, efter at have drukket det
sidste skifte-øl, drog hjemad belæsset med dyner, kobberkedler, div. brugte mere
eller mindre slidte gangklæder og måske en ko eller nogle svin - hvis der i det
hele taget havde været noget at arve.
TIL DATABASEN
|