Kort fortalt: "Kort tid forleden for[ne]: deris S: Modr ved den Thimmelig Død fra denne Jammerdal, och til Sit himmelsche Riges herlighed haffuer hiemkaldet, Saa haffde dend S: Quiinde sig ingen fleere eller Nemmere arffuinger end dennem effterlat och effterdj de sielff ere fuldmyndige, haffner De Deris S: Moders ald Jndfaffuende goedts och formue under dennem Sielff rettelig deelt och schifft, Saa at de iche allene med huer andre ere benøiede och vel tilfreds . . ." 

En norsk student, 1646: ”For[ne]: Affgangne Person haffuer hafft 3 gamble schiorter, der Aff bekom hand dend Ene med sig i hans Liigkiste, dend ene Som hand døde vdj, dend beholt dend Quinde Som hans Liig klede . . .” 

"Nota Qvinden sette Nøglen i dørren effter ad Manden Vdbaris aff hvsett till kirckegaden" eller "Kort forledenn Aff Enn Mannd vid Naffnn Jenns Oddevald er bleffuenn beschadiget, saa at hannd deraff schall verre død bleffuenn" 

DET ER IKKE SKIFTE EFTER ALLE DØDE I HELSINGØR. Man skulle være noget eller eje noget, der var noget værd, førend der blev holdet skifte, ELLER HAVDE BØRN OG VILLE GIFTE SIG IGEN og 1000 andre sager. 

BRUG IKKE PROTOKOLLERNES REGISTRE, DE ER FULDE AF FEJL. Skiftets overskrift er ofte fejlbehæftet og meningsforstyrrende (der er ikke så mange fejl i mine registre 😊) 

Personerne i protokollerne, har forbindelse til Halland, Skåne, Holland, Tyskland og Skotland. Det gør, at der er huller i ”familierne” p.g.a. deres ”udenlandske” forbindelse, specielt til Halland og Skåne. Starter år 1571. 

Jeg synes det er lidt svært at læse, til en begyndelse. Skriften er ikke så svær, men meningen med det skrevne kan være svær at fange. Ofte har jeg været nødsaget til at transskribere hele afsnit for at finde hoved og hale i det. 

Det er langtfra alene dødsboopgørelsen; de 1. 10 protokoller er en blanding af:
• Opmåling af byens grunde
• Diverse søforhør
• Fordeling af børnegods
• Handels-tvistligheder

Skiftets overskrift er ofte fejlbehæftet og meningsforstyrrende. Kvinders navne skrives oftest ikke. Ej heller om husmoderen var død. 

Ord bliver forkortet, svoger til ”soug”, moder til ”mod” o.s.v. ”till” betyder ofte ”hos”; ”Hans døde till Peder” = Hans døde i Peders bolig, mine noter starter ofte med dette ”till”. 

Der skrives ”Fædrene” eller ”møderne” hvormed menes fædrene arv / arv efter faderen eller arv efter moderen - i skifterne nævnes ofte ikke familiemedlemmer, f.eks. brødre eller farbrødre Når der skrives ”skifte till Hans Hansen” menes der, at skiftet stod i Hans Hansens hus, IKKE at det var Hans Hansen der var død (men måske hans kone) 

Det var ikke sjældent der skrives, at en person var ”bortrømbt” og måske havde efterladt sig noget gods, vedkommende ikke kunne slæbe med sig i nattens mulm og mørke; der siden blev solgt under byfogedens myndighed. 

For at søgning i databasen ikke skal være for svært, har jeg søgt at standardisere navnene, med større og mindre held. Stavning af navne ændrer sig med tiden, så brug fantasien når der søges - HUSK: Lauridts = Laurs = Lass - ”Charinne” skriver jeg som Karin i databasen; Lisbet <-> Lisabeth<->Elisabet søg på ”%bet%” - Jeppes eller Jep’s børn hedder oftest Ibsen eller Ibsdatter, ingen hed Ib til fornavn - Zisse / Zysse / Sidtze o.s.v. noteres som Sidse - jeg har bibeholdt ”t” i Peter, det giver antydning af tysk eller hollandsk slægt. Tidligt i skifterne hed pigerne ”Marine”, siden skrives ”Maren”; så søg bredt. Katrine ofte = Trine - af og til ses Johan = Jan - og Mons er gerne = Mourits eller Mogens ”i” byttes gerne med ”y” hvilket forvirrer, Katrine = Trine = Thryne !!! OG ”u” og ”v” byttes også - ”aa” skrives ikke, så ”på” = Pa og ”også = ochsa - det er mildt sagt meget irriterende 

Noget rod: ”Anne Hanses” gift med f.eks. Anders Andersen, hun kan 1) først have været gift med en Hans eller 2) kan være en Hansdatter 

Mange børn var en sjældenhed 

Udskåren skifte: søg på nettet 

I mange af de første protokoller var man fuldstændig glad for at skrive n’er og dobbelt t’er m.v., f.eks. Hanns Jennsenn 

Noget underligt. Man skrev ”hvis” i stedet for ”hvad”; f.eks. ”hvis gods børnene kunne arve” 

Protokol 1660-1661 1. del, der starter med fol. 293 som 1. side {hos mig kaldet 24a}, er en rodebutik. Der er er indskudt sider og udeladt nogle, så blader flittigt frem og tilbage for at finde hvad du søger. 

I de sidste 20 protokoller er skifterne ikke indført kronologisk, det kan gøre søgning noget besværlig, brug mit protokolregistre, protokolnr. og folienummer til hjælp. Derfor kan der i sene skifter mangle henvisninger til tidligere skifter

Se: Frederiksborg_0290-0509.pdf (natmus.dk) 

HELSINGBORG SKIFTER se her: 

https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/C0110234_00045#?c=&m=&s=&cv=44&xywh=2272%2C1415%2C3468%2C1913 https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/C0110232_00220#?c=&m=&s=&cv=219&xywh=2915%2C239%2C3468%2C1913

TIL DATABASEN