Håndskrift af Christen Jensen Diurhuus (1759)
Velædle; velbÿrdige,
Hoÿvise , Hoÿlærde,
Ædle - _ og Höjfornemme
Herrer paa Færöe,
Således, ganske sædvanlig for den tid, begyndes Christen
Jensen Diurhuus’s ganske lille håndskrevne hæfte, der befinder sig i
Rigsarkivets Håndskriftssamling (Afd. XIV,C). Første og sidste side ses her
ovenfor. Det er uden omslag, siderne er bundet sammen med en tynd uldtråd, så
det bliver til i alt 24 gulnede og plettede sider på størrelse med et postkort.
Hæftet tager sig ud som et manuskript, med mange rettelser og tilføjelser.
Det er en opremsning af præster, provster og rektorer på
Færøerne siden Reformationen, med historiske bemærkninger om nogle af dem.
Skrevet uden adgang til centraladministrationens arkivalier i København, kun efter gamle
optegnelser, hvis sådanne eksisterede og ellers udfra hvad folk kunne huske. Man
kan more sig med at kontrollere Hr. Diurhuus’ optegnelser og overraskes over
deres pålidelighed!
Der er andre, der senere har skrevet om Færøernes
præstehistorie f.eks. Suderø-præsten C.F.Nielsen, hvis håndskrifter ligeledes
ligger i Rigsarkivet. Det er hans arbejde, der dannede grundlag for ”Wibergs” [1]
afsnit om Færøske præster. Af nyere skrifter er Janus Øssurson bog fra 1963.
Underlig nok nævner ingen af dem Djurhuus’ håndskrift, der dog må have været
kendt af C.F.Nielsen og måske ligefrem hans kilde.
Jeg har i al ydmyghed søgt at transskribere denne tekst efter bedste evne. Bogstavtro! Af og til har det været svært, dels på grund af ulæselighed, dels på grund af det gamle sprog og
uforståelige ord, der hæmmer genkendelse (og muligheden for at gætte sig til hvad der står). Hvor der i denne transskription er skrevet ”___” eller den skrevne tekst ”er understreget” (hele ord eller som oftest dele af ord), har jeg
været i tvivl om hvad der står. Ved at se selve hæftet eller den gode digitale affotografering [2] , vil de fleste kunne tilgive min tvivl.
Der er sikkert også transskriptionsfejl samt tastefejl, hvilket jeg på forhånd undskylder. Skulle jeg have kommentarer til den originale tekst, vil de være
omsluttede af { }. Hvad bogstaverne angår, har jeg bibeholdt den gamle skrivemåde for ø og y, nemlig med 2 prikker over: ö og ÿ.
Ønsker du en kopi af dette, klik på "FILER" øverst til venstre og klik igen på "GEM SOM".
Værløse maj 2003 Erik Reinert Nielsen
PS: I 2008 fik jeg en henvendelse fra Povl Skårup, der ønskede at skrive om dette præstetal. Se den spændende artikel i det færøske tidsskrift Fróđskaparrit, 56. bók, 2008 (Faroe University Press); den er skrevet på dansk.
======================================================================================
1.side:
Velædle; velbÿrdige,
Hoÿvise , Hoÿlærde,
Ædle - _ og Hojfornemme
Herrer paa Færöe,
Hr. Hans Debes Laugmand,
Hr. Jörgen F. Hammershaimb landfogde,
Hr. Joh. CahsiarMoriath Comendant,
Hr. Frid. Carl Hammershaimb Vicelandfogde,
Hr. Ulric Adolpf Lund Handels forvalter,
Hr. Gregers Müller Rector Scholæ,
Hr. Joen Jacobsen land-Sorenskriver,
Hr. Christian Gottlob Schröder land-Chirurgus,
Mine gode Venner!,
Med denne min Michive, hosfölger paa mine og det færöeske
Præsteskabs mine kiere Medbrödres vegne et færöesk Sogne-Præstetal til de gode
Herrer, det man beder, maa til protection af de Ædle Hrr Venner antages og i
kierlighed blive anseet, Jeg igien
2. side:
med tilbörlig Skiönsomhed paa saadan forventet godhed forbliver stedse
De Höifornemmes
Hrr Venners
forbundne Ven og
tiener
Chr. Diurhuus
Præstegaarden
Næss paa Færöe
den 31 Martii
ao 1759 -- .
Jam ajocis ad seria
INI
Fra anno 1538, da det store Reformationsverk, som forhen var
ved Lutherum begÿndt, udbredd sig til Færöeland, og til an. 1759 inclus. (en
tiid af 221 aar) have fölgende lutherske Sogne Præster og Provster været i
færöe-landet,
§ I Om Sogne Præsterne
i Suderöe-Præstegield der var den
1. Hr Broder Anders, hvis embeds tiid skal efter sigende have
været 22 aar.
2. Hr. Ismael, ham som en Engelsk-Fisker toeg engang og satte
op i Island; dog kom han til sit Kald igien; hans embeds tiid var en 40 aar.
3.side:
3. Hr. Rasmus Sörensen, som var Sogne-Præst 27 aar og blev
forflÿt til Waagöe-Kald omtrent i det aar 1627.
4. Hr. Pouel Rasmussen, hvis embeds tiid var kuns 3 aars
tiid; thi Han faldt til afsindighed over det onde, han leed af Tÿrkerne, der
faldt ind i Suderöe, at röve folk og gods anno 1629, saa Han derefter vidste
icke, hvad han talte og giorte.
5. Hr. Hans Hardit,
som var en mand af hardieche i sine gierninger; han fik
Suderöe-Præstegaardsjord samlet paa et sted nær ved Præstegaarden; han forgik
med folk og baad paa Schopen-Fiorden; Hans Sogne-Præstiats 28 aars tiid blev
dermed endt.
6. Hr. Jacob Klinte föed udi Scaane, hvis förste hustrue var
af Tÿsk Nation; hendes liigsteen ligger paa Hvalböe-Kirkes-Alter foed, som er en
Raritet her i landet; Han havde engang nær kommet til skade ved et uforsigtigt
skud, han affÿrede i Famöen; Han var Lucas Debes meget til hielp i den Færöske
beskrivelse og derfor skrev ham latinske Ære-vers i den; Hans Sogne Præstelige
aar her var 22, og erholdt translocation eller forflÿttelse 1680 til Österöe
Kald.
4. side:
7. Hr. Jens Clemensen Færöe föed paa Sandöe-Præstegaard; hans
embeds tiid var 18 aar; han döde 1698 og har et berömmeligt eftermæle for sit
Embeds holdelse.
8. Hr. Sören Færöe, som var en meget munter mand; Han var 36
aar Sogne-Præst og döde 1734.
9. Hr. Johan Henric Weÿhe, som 1733 udgav ved trÿcken en
liden bog med 17 Prædickener udi; 11 aar var han her Sogne-Præst og derpaa blev
allernaadigst kaldet til Sÿder-Strömöe-meenigheder 1745; han er dimitteret fra
Færöe Skole til Khavns Academi
10. Hr. Christopher Lindvald, som var en veltalende mand; han
er barn-föed udi Falster land anno 1715; han var her Sogne-Præst 12 aar og
flÿttede herfra til Tor__stads Præste kald i Norge 1757.
11 Hr. Antonius Haldansen en flittig mand i sit anbetroede
Embede, som tilforn havde været perfonel-Capellan hos Hr. Pastor Wang i
Norder-Strömöe; han har nu 1759 været Sogne-Præst i 2 aar, og endnu nu lever.
5. side:
§:II Om
Sogne-Præsterne udi Sandöe-Præstegield, af hvilke den
1. var Hr. Joen Lÿdersen Færöe, der blev kaldet Hr. Joen den
gamle; udi en Dansk Kirke-bog prentet i Lÿbeck anno 1567 har Han skrevet sin
navn paa denne maade:
Joen Lÿdersen ejer mig; Han er Sandöe-Sogne-præst, Som forstaaer den hellige læst; Hans embeds alder var en 30 aar.
2 Hr. Joen Joensen Færöe ellers kaldet Hr. Joen den ÿngre; han havde en broder navnlig Joen den ældere; denne, dog han med sin Broder havde Studeret under Bisperne i Kirke-bÿe
{en overstreget linie:}udi Sÿder Strömöe Præste-gield ligende{slut}
paa Færöe og havde v___t eller
fortrinet, vilde ej være Præst, der han (som siges) havde seet i Præste vegel__,
som ___ maa skee, været Kirke-ordinantsen; Hr. Joen den Yngres Sogne-Præste-aar
beregnes til 20 aar.
3 Hr. Torluf gregerssen Færöe; en brav lærd mand og derfor
berömt i landet; han var Sogne-Præst her udi 10 aar og forflÿt til Österöe-kald
1598. Denne Dominus Torluphus kalder somme Hr. Tolle, andre Hr. Torlat, en deel
Hr. Torlof.
6. side:
4 Hr. Niels Jylland; Guds-kundskab paa denne öe fik liden
forfremmelse i hans 15 aars tiid; thi Han var for lemfældig med ungdommen.
5 Hr. Jens Schive; Han var först Capellan i Waagöe; en mand
af besÿnderlig stor stÿrke og manddom; hvilket han, der han i en baad engang var
i havs-nöd, viste, i det han kaste det for borde, som icke andre 4re vare gode
for, og der over frelste sig med folket ind paa en trang veÿ vesten for Sandöe
for et forberg, hvorfra folket og han ved liner maatte lade sig opdrage paa 70
favne höjde; Hans Senium ofitii var 35 aar og fölgelig döde 1648.
6. Hr. Clement Follerup, som var en ret duelig Prædikanr; Han
havde mange börn og gud gav Ham ogsaa föde nok til dem; Han döde 1688, da han
havde forestaaet det Sogne-Præstlige Embede 40 samfælde aar.
7. Hr. Peder Follerup eller Færöe; Han havde været en 13 aars
gammel civil Academicus og var en ferm mand i sine sager; der Han hav-
7. side:
de været 31 aar i Sogne-Præste-Embedet, sagde han verden
farvel Anno 1719.
8. Hr. Michel Arrhöboe, en god, smuk og lærd mand, end og in
Mathematicis. Han var föed paa Arröe 1689 af gode ærlige bönder-folk, gav sig
först til bogen 1709, blev dimitteret fra Odensee-Skole til Academiet 1715 og
ordineret den 10 Maji 1719 til Præste-Embedet her hvorudi Han arbeidede 38 aar
og da indsluktes dette lÿs 1757 omtrent den 3 octobris.
9. Hr. Olric Christian Röring, som paa Andet aar siden er
bleven ordineret hertil, dog icke endnu hidkommen; men kaldet er bleven
imidlertiid forsÿnet ved den i kaldet værende Perhonel Caprellan Hr. Jacob
Eisenberg den hæderlige mand.
§III. om
Sogne-Præsterne i Waagöe-Præstegield; af dem holdes for den
1 Hr. Peder, om hvilken der berettes, at Han under
Waagöe-land engang med en baad var i ___-for____ en udhuk eller steen-klet, som
endnu deraf kaldes Præstetange;
8. side:
Han meenes at have
været en 30 aars tiid luthersk Præst og döet anno 1568.
2 Hr. Haldan, som skal have digtet den Færöeske söe-vise: Vi
roe til söes i Jesu navn, etc.; Hans Præste-tiid var angefehr 46 aar.
3. Hr. Rasmus Ganterup, som efter en 13 aars tiid i Embedet
her, blev forflÿt til Öateröe-Kald.
4. Hr. Rasmus Sörensen, der fra Suderöe blev forflÿttet
hertil 1627 og levde derefter 14 aar.
5.Hr Olufr Bodelssen Gullands-far; Han var en nidkir mand til
guds æres forfremelse, og derfor blev ofte af onde mennisker ilde udsværtet; han
döde 1687 i sit embeds 40de aar.
6. Hr Rasmus Olufssen Færöe, en smuk, ædruelig, redelig og
velærverdig mand; Han döde 1702, da han havde været Sogne-Præst 21 aar.
7. Hr. Niels Aagaard, som efter 4re aars forlöb döde i
Embedet 1706.
9.side:
8 Hr. Peder Arboe, som faldt engang i en svær sÿgdom og
raserie, og kom sig derpaa noget igien, da han var kommen i dette Embede; men
nogen tiid derefter begÿndte raseriet igien og forögtes saa, at han derover
forlöb sig saa ÿderlig i skskeldsord og embeds forretninger, at han, da han
havde været Præst i 10 aar, blev afsat ved dom, som blev fældet over ham her paa
Præste-möedet d. 12 Julii 1716; dog blev siden Ham et aarlig tillæg tillagt af
kaldet til livs ophold Hans leve-tiid, som löb siden hen til en 10 aars tiid.
9. Mag. Hr. Anders Suurland, hvis embeds tiid var 18 aar; og
hans dödstiid __d faldt 1734; han var en ret Guds Mand.
10. Hr. hans Svabonius, en sær opbÿggelig lærere for
ungdommen, som nu 1759 har været ved denne sted Sogne-Præst 25 aar og endnu
lever.
10. side:
§.IV. Om de lutherske
Præster udi Norder-Strömöe-Præstegield; her er den
1 Hr. Peder Lÿderssen Færöe; der han reiste til lands fra
Thorshavn til Qvivig engang, da faldt han ud af en höÿ backe paa fieldet ned i
en dahl, og döde, hvilken dahl endnu deraf kaldes Lÿderssens skahr; han var en
Semisecularis i Sogne-Præstelige Embedet _ 50 aar gammel_ Sogne-Præst; han
döde omtrent 1588.
2 Hr. Anders Henricssen, hvilken der han engang var for
Waagöe-Præst i Mÿggenæhs, kom til at ligge vejr-fast der sammesteds en lang tiid
og samme tiid skal have Componeret den Færöeske Psalme: Natten ene forgangen er,
og dagen igien kommen, etc.; dennes Embeds aar var 20 aar, da han döde.
3. Hr. David Færöe; om Ham fortæller de gemeene [3]
her i landet pudseerlige historier, hvilke
11. side:
ere ej værd engang papirs spildee, siden man klarlig mærker,
at de har samlet alle historier sande og u-sande om de Roman-Catholske geistlige
og appliceret dem paa denne Mand; han blev Sogne-Præst 1608 og derfra döde 1641.
4 Hr. Peder Hanssen Lund; da han havde været en 8te aars tiid
i kaldet, blev han kæd deraf og efter ansögning forflÿttet til Norge.
5. Hr. Joen Michelssen Færöe, som fik Præste-sædet forflÿttet
fra Kielnæhs til Qvivig, hvor Præstegaarden nu skal være; 16 aar var han Præst
og döde 1665.
6 Mag. Hr. Gregers Warde; han blev promoveret til Gradum
Magisterii 1690; han var en sindrig, lÿstig og skiemtsom mand; han döde 1704 i
sit 39te Præste-aar.
7. Hr. Christopher Müller; da han en lang tiid havde været
her Capellan, blev han 1704 Sogne-
12. side:
Præst og en 6 aars tiid, för han döde 1721, var han tillige
Vive-Provst, og döde 1721.
8. Hr. Anders Ottessen, hvis tiid i den stand var 2 aar.
9. Hr. Anders Dam; han var Præst i 4 aar; hans Enke giftede
sig med en bonde ved Siou i Collefiord; hun var barneföed i Kiöbenhavn [4].
10 Hr. Oluf Wang, som er en troefast og oprigtig Herrens
Tienere; han lever 1759 i sit 32te Embeds aar.
§.V.
Om Præsterne i Thorshavn eller Sÿdre-Strömöe-Præstegield, hvor man finder
til den
1. Hr. Morten, hvis embeds tiid var paa en 40 aars tiid; han
skal have döet det aar 1578.
2. Hr. Christian Morsing; han levede i dette embede 50 aar,
og opnaaede i verden en alder af næsten 100 aar.
3 Hr. Hans Rasmussen Föröe, som bÿgde Reine-gaard i
Thorshavn til en Præste-gaard, hvilken Stedets
13. side:
Præster, den eene efter den anden tilkiöbet sig, indtil Hr.
Torsted, som ej vilde kiöbe den; denne Sogne-Præst var i embedet 23 aar og döde
1651.
4. Mag. Hr. Lucas Debes; han udgav i trycken 1673 den bog
kaldet Kongl Majestæt, og den Færöeske beskrivelse, kaldet Færoa
Referataa; han {det efterfölgende er
overstreget} siges og at have digtet den klage-sang om krig: Ach! hvor
vor lÿcke vender sig, det maa vi ___ begræde etc; da han i krigen var
bleven fangen og fört til schaane {slut}
var Sogne-Præst 24 aar og 1675 döde.
5. Hr. Gregers Færöe, som forestoed Embedet udi 16 aar og
döde i samme Embede i hans tiid 1678 blev ____ rövet af franske Söerövere.
6. Mag. Hr. Christian Fers; han fik Magister-Graden 1700 og
1711 döde, da han havde været her Præst 20 aar.
7. Hr. Peder Færöe en sand Guds Mand i Embede og Christendom;
i Hans tiid blev Rectoratet Separeret fra Sÿder-Strömöes-Pastorat; og siden
14. side:
har været i Thorshavns-latinske Skole fölgende Rectores: Hr.
Gregers Christopherssen Müller, Hr. Jens Fers, Hr. Morten Færöe der 1743 __
Aprili dömt af Moedet her fra sit embede, Hr. Peder Debes, Hr. Gregers Müller
den anden af det navn, som endnu 1759 lever, og er næstmeldt frommes
Præstes Sön og ligner tilmed i Godhed og fromhed sin meget gode fader, som lev_
de Sogne-Præst 16 aar og ved döden afgik 1727.
8 Hr. Christian Thorstæd; han havde været Ride-fogde nogen
tiid i Jÿlland; han var en god Jurist og döde 1744.
9. Hr. Johan Henric Weÿhe, som hertil blev forflÿt fra
Suderöe 1745 og lever endnu 1759 i sit höÿe og hellige Embede, til hvis ret
opbÿggelige förelse Gud altiid stÿrke Ham.
§. VI. Om
Österöe-Præstegields Sogne-Præster; af dem er den
1 Hr. Heine Hauræge eller Haugreg _ stor; saa _____
kaldet, fordi han kom
15. side:
til Færöe rægendis {???}
,: som et Vrag formedelst ont væjr drivendes over havet, fra Norge i en baad;
denne store mand siges at have været Sogne-præst 30 aar her i Kaldet, og siden
forflÿt til et andet Kald i Norge 1568, hvilket sidste somme sætte i tvivl.
2. Hr. Eiden, som somme kalde Hr. Oiden; Han siges at have
været velsignet med mange börn, og dog blev denne velsignet for sin store
gavmildhed kaldet fatig mands Ven; han döde 1598 og altsaa har været 30 aar
Sogne-Præst.
3. Hr. Torluph Færöe; som blev herhid forflÿttet fra Sandöe,
og levede her en _____ Sogne-Præst tvende gange 9 aar og döde det aar 1625.
4. Hr. Gabriel Torluphssön Færöe, hvilken forgik 1627 med
folk og baad paa Flæster__, der ligger lige over for Præstegaarden Næs i
fiorden, da han i taag-vejr fra Thorshavn vilde fors hiem til Præstegaarden og
var derover kuns Sogne-Præst 2 aar.
5 Hr. Rasmus Ganterup, der tilforn var Waagöe-Præst; Han
troede alt __ hvad den gemeene Mand fortalte og derover blev gantvuren og
kentligent og for lemfeldig i Embede.
16. side:
Han havde været her Sogne-Præst 9 aar, döde 1636.
6. Hr Peder Hellesen Wiborg, som havde været Östringernis
Sogne-Præst 43 aar med frugt, Ære og berömmelse; udi sine tvende giftemaaler gav
Gud ham 21 börn; Sogne Præstelige Embedet forrstoed Han udi 43 aar og döde 80
aar gammel 1679. NB Francherne havde og en gang rövet fra ham paa Præstegaarden
1678.
7. Mag. Hr Jacob Klinte, forhen Suderingernis Sogne-Præst;
han kom hertil 1679 toeg Magister-Graden 1691 og döde 1700 af de hand holdt sit
vand for længe hos sig i et selskab.
8. Hr. Anders Lemvig; da han havde været Capellan til Österöe
9 aars tiid, blev han Sogne Præst 1700 paa denne sted; i hans alderdom havde han
Hr. Jesper Löve, der siden blev Sogne Præst til Wallenbeck i Siælland, til
Comminiter i embedet en 7 a 8 aars tiid, og derefter Hr. Christen Diurhuus 5
aars tiid; han var dimitteret fra Kiöbenhavns skole og salvet med sale sapientiæ
et vino latitiæ [5] ; i Hans studenter-tiid prædickede
Studiosi Theologiæ og fölgelig Han ___ __æliminær_ i Renentz Kirken; i
hans Sogne-Præste-aar blev confirmationen aller förste gang paa denne öe
17. side:
holdet ved Hr. Christen Diurhuus om_____ ___ ___ 1737 i
Eÿdes kirke; Han var 84 aar gammel da han döde 1742.
9. Hr. Christen Diurhuus, han er ægte föed [6]
1708; det aar 1736 var han betroed Onsdags og Fredags Prædickenerne i Trinitatis
Kirke i Kiöbenhafn til besörgelse, deels ved dimiss Prædickener, som der
ordinæire- ment holdes af de Herrer Studiosis Theologiæ, deels ved selv der at
prædicke defech-Prædicke___ naar ingen dimiss-Prædicken holdt for paa de
dage; 1737 blev han Capellan til Österöe og samme aar blev han med Jomfrue Inge
Smith af nu værende Procaneellario Hr. E. Pontoppidan copulerede paa
Friderichsberg; 1742 blev han Sogne Præst her; han var efter Hr. Biskop Herlebs
ordre af landProvsten Hr. Clemen Færöe beskicket til Actor i den sag contra
Rector Scholæ Færoensis Hr. Morten Færöe 1743; Til at___ i en egte skoles sag
contra Mester Joseph Gervarding land-Chirurgus paa Færöe vare af Kongen
beskikedetvende Commissarier,Hvoraf han var een tillige med Hr. laugmand Hans
Debes __ hvilke der udi dömte 1752; han har
18. side:
nu 1759 været Sogne Præst 15 aar og lever endnu ved Guds
naade.
§. VII. Om Norderöers
Præstegield; derudi holdes for den
1. Hr. Schovtræd Joenssen, om hvilken der fortælles, at da
Han havde staaet in officio Evangelieo som Sogne-Præst 11 aar,
faldt han ned af en höÿ klippe i upfælons hauge paa Bordöe og döde 1549;
platsen kaldes endnu Schovtræds voeg.
2 Hr. Oluf Thomæsön, som var Sogne-Præst 22 aar og döde 1571.
3 Hr. Hans Jörgensen; han var en ulÿksalig fader; thi han
saae sine 4re sönner i en baad paa söen i Östvig paa engang druknede i stor
brenning; hans embeds aar var 53 aar og döde 1624.
4. Hr. Hans Mitens eller Færöe; som döde 1670, da han med
stor roes havde forestaaet Sogne-Præstiet her udi 46 samfælde aar.
5. Hr. Daniel Michelssen Færöe som var Sogne-Præst 14 aar og
döde anno 1684.
19. side:
6. Hr. Povel Gotfridsen Wessemstein som tilforn havde været
skibs Præst og her var Sogne-Præst 4 aar.
7 Hr. Jonas Færöe, i hvis enbeds tiid Wideröes Kirke nedslog
gandske af briim formedelst havets u-sædvanligen hævelse og brusen; Sogne-Præst
var han 14 aar og döde 1702.
8 Hr. Hans Ferslev; denne gode guds mand druknede paa söen,
selv ottende, den 30 oct. 1705 i sit embeds 3 aar.
9. Hr. Clemen Jensen Færöe en stor mand i alle gode ting, som
1759 endnu paa det 54 Sogne Embeds aar betiener selv sit tunge og moÿsomme Kald
i hans höÿe alderdom af en 79 aar; Gud stÿrke denne brave Guds Mand.
§ VIII. Om de Færöeske
Land-Provster siden Reformationen
Den Store Guds Mand Biskop Hr. Jens Riber var her i landet
residererde Lutherske Biskop 18 aar, og [hand plantede luth. Relig.] [7]
der dens Biskop blev forflÿt 1556, blev dette lidet Bispe-dömme nedsat til et
land-Provstie; de færöske Prov-
20. side:
ster (som ___ her kalder og officiales, land-Provster,
Relogions Provster, ) har siden bemeldte tiid været fölgende:
1. Hr. Heine Haug-regster af Österöe, han var 12 aars tiid
Provst til 1568.
2 Hr. Eiden af Österöe; han var 30 aar i dette Embede.
3 Hr. Torluph af Österöe; hans Provste embede varede 27 aar
til hans dödelige afgang 1625
4 Hr. Christian Morseng af Thorshavn; denne mand var kuns 3
aar Provst.
5 Hr. Jens Schive i Sandöe; han har været Præpofitus i 20
aar; underskrev en Supplique til Kong Christian den fierde, dateret den 6 Julii
1629 om Tÿrkerne, der i Suderöe havde ihielslaget 6 mænd og borttaget 30, og
tilmed lovede et ont löfte, at de vilde komme igien og giöre __ verre; den
23 Apr. 1632 paa Hans og meenige Præsteskabs ansögning gav Kongen dem anex __
_enaadings gaarden_; et præbende eller Vicarie kaldet bona altar__
Wilhelmi d. 27. Martii 1647 er givet
21. side:
til thorshavns Latinske Skole af Kongen; den 30 Julii 1648
blev af Kongen og Niels Trolle givet til samme Skole 100rdr in Specie; i denne
mands tiid har Clericiet været i skiön anseelse; han döde i embedet.
6. Hr. Hans Færöe i Thorshavn; Præpotituret havde han 3 aar
og döde dem samme.
7 Hr. Hans Mitens i Norderöer; den 7 Martii 1656 blev af
Kongen for __ bevilget Sandegierd til Havne-Præsten; for de formeldte 100 rdr
in Specie blev den 29 Julii 1667 kiöbt til Havne-Skolen 2 marker iord i Suderöe
fra Reinholt Ho__ Sÿssel-mand og __albier udi Færöe. Hr. Mitens var landProvst
19 aar og döde i dette embede 1670.
8 Mag. Hr Lucas Debes i Thorshavn; den 25 Febr. 1670 blev paa
Modet afsagt Skilsmisse dom imellem to trolovede folk; __ forordningen af
16. Apr. 1673 ere Præste-Embedet her i landet deres leve-tiid forundt
Annex-gaardene i pension og Suderöe-Præster privilegium translaetiones;
22. side:
Han var en 5 aars land-Provst.
9. Hr. Peder Wiborg af Østeröe; Hand [8]
toeg praxin Ecclesiæ nöje i agt, og döde 1679 da hand havde været Provst i 4re
aar.
10. Mag. Hr. Jacob Klinte paa Østeröe;
Hand underskrev det gave brev, hvorudi Sören lavessen Fohrman borger i
Kiöbenhavn gav til Thorshavns Kirke 1 mark jord udi Schuöe for sin Stifsöns
begravelse i Kirken, dateret d. 20 Martii 1682; det formeldte præbende altaris
Wilhelmi er mage-skiftet og der for igien givet til Færöe-latinske Skole
Blauströd og Lÿngbÿe Kirker efter Kongebrev af 1 Aug. 1688; Hr. Klinte forestoed
det Provstelige Embede 21 aar, indtil Hand döde.
11. Mag. Hr. Gregers Warde udi
Nord-Strömöe-Præstegield, som ickuns 4re aar var virkelig Provst.
12 Mag. Hr. Christian Fers i Suder-Strömöe gield, hvis
Provste-embedes tiid löber hen til en 7 aars tiid.
13 Hr. Anders Lemvig Præst til Österöe hand blev Vive-Provst
1705, 1711 vir-
23. side:
kelig Provst; i hans Provste-tiid indfaldt Hr. Peder Arboes
sag af Waagöe; hand afstod og resignerede dette Embede 1730, og altsaa var ret
Provst 19 aar.
14. Hr. Clemen Færöe Sogne-Præst til Nordreöe; 1722 blev hand
Vice-Provst og 1730 virkelig; indför confirmationens opkomst hand havde megen
fortræd af Rector Mortens galne forhold, som hand siden dömte fra embedet;
land-Provst Hr. Clemen paa Modet i Skolen i Thorshavn efter holdns Gudstieneste
i Kirken tog d. 10 Aug. 1746 troeskabseeden af Candetes Clericie til vor
allernaadigste Konges Friderici 5ti hÿlding; Hand sagde sig fra Provstiet 1747;
Hand er endnu 1759 som Præpofitus Honorarius i levende live.
15 Hr. Michel Arrhöboe, som __ plurima vota blev
eligeret til vice Provst 1742, og til virkelig Provst 1747; i hans tiid fik man
et nÿt Reglement for de Færøeske Kirker Anno 1748; han var virkelig
24. side:
Provst til sin död, en tiid af 10 aar.
16 Hr. Christen Diurhuus, som fik den Biskoppelige
constitution paa land-Provsties 1758 og lever endnu i samme Embede 1759.
NB. {det efterfølgende er
overstreget} Et lidet vedhæng om adskellige smaa ting paa Færöe:{slut}
Capellaner har stedse nöedt Succecsion efter Sogne-Præsternes
död her i landet; undtagen Hr. Löve, som ej ville opbie den og Hr.
Eisenberg, som ej kunde erholde den.
Vice-Provsterne har stedse her ascenderet ___
vice-præposituret til præposituret, uden Hr. Christopher Müller som ej oplevede
den vacance.
Capellaner og Vice-Provster dorfore ex____ brevitatis ere her
__esten ____ ________ ______ extra ___um.
Rectoratet her i landet har Biskopperne mediate og imediate
forestaaet indtil Biskop Hr. Jens Riber overlod det til Hr. Morten i Thorshavn
ved sin bortreise;
med dette simicolon slutter Christen Jensen Diurhuus sin optegnelse.
======================================================================================
[[1]] Wibergs Præstehistorie
[[2]] Skulle nogen være intresseret i at få tilsendt billederne, sendes de gerne via e-mail (ca. 14Mb)
[[3]] Her må jeg lige komme med en note. ”gemene”, vist nok et (plat)tysk ord, der betyder ”almindelig”, altså dem der er
flest af eller dem der ikke er noget særligt – og ikke som sådan noget negativt.
[[4]] Johanne Marie Böhm var født i Svenstrup ved Aalborg 6/4 1701. Hende er der skrevet historie om.
[[5]] = kundskabens salt og glædens vin
[[6]] ægte født = ikke født uden for ægteskabet, hvilket dengang havde stor retslig betydning.
[[7]] en indskudt setning, uden ”indskudsmærke” (der altid er et omvendt ”v” under linien).
[[8]] På disse sidste sider, bruger Diurhuus af og til andre stavemåder og bogstaver end tidligere, f.eks. ”Ø” i stedet for
”Ö” og det maskuline pronomen ”han” staves ”hand” hvilket var en almindelig brugt stavemåde dengang.
|