DATABASE MED SKIFTEUDDRAG FRA KRONBORG LEN & AMT
samt Krogerup Gods

de første protokoller fra år 1640 til 1750  

En dag opdagede jeg, at skifteprotokollerne fra Kronborg Len, der begynder 1640, indeholdt skifter fra de sogne, der et årti senere blev udskildt som Hørsholm Len. Det kunne jeg ikke lade gå upåagtet hen og her er resultatet, en database med 3260 skifteuddrag.

Tillad mig at henvise til forordene til Hørsholm- og Københavns Amt skifterne, der står mange vigtige ting som også gælder for Kronborg-skifterne; læs dem venligst så misforståelser undgås.

Om Krogerup-skifterne: Skifterne hænger sammen med Cronborg og lidt Hørsholm. Skriver jeg i noterne "se et skifte" menes der et skifte fra et eller andet sted, nok mest sandsynligt fra Cronborg Amt; men skriver jeg "se skifte" menes der (oftest) et skifte fra Krogerup Gods. Og nej nej mænd var dengang ikke gift med mænd; men hvor et fæste skiftede hænder, har jeg valgt at skrive den nye fæster som ægtefælle.

Ekstrakter: For nogle år siden tilsendte Mikkel Eriksen mig en fil "Ekstrakt af sluttede skiftebreve 1712–1738" , se venligst      "EKSTRAKTER"      Indholdet er indtastet i databasen.  

Rødovre oktober 2020
Erik Reinert Nielsen

TIL DATABASEN

Småting:
Generelt om databasen: Navnene, det være sig fornavne såvelsom efternavne, staves i skifterne på en fortvivlende mangfoldighed af måder, f.eks. Sidsel = Sidtsele = Zidtse = Zidsel og Peersen = Persenn = Pedersøn = Pedersen o.s.v. Det gælder altså for den samme person, at navnet kan staves forskelligt fra skifte til skifte; men sandelig også forskelligt i det samme skifte. For at indføre personerne i en database er en vis standardisering (= forenkling) derfor nødvendig¹. Det medfører, at når du søger et navn, så brug din fantasi samt flittig brug af "_" og "%". - Quinder, hvis alder ikke nævnes, deres værge var, uden at det ellers skrives, i en hel del tilfælde deres ægtefælle. - De skifte-henvisninger jeg nævner i uddragene ER LANGT FRA ALTID FYLDESTGØRENDE og af og til nævner jeg slet ikke nogen vedkommende skifter, selv om de er der ! - Skifterne kunne være foretaget flere år efter dødsfaldet. År 1700 skrives, at præsten ikke ville trolove en enke, førend skifte var holden. Om skiftestedet: Bynavne kan p.g.a. de utallige stavemåder ikke altid umiddelbart genkendes; da kan man bruge hvor vurderingsmændene boede (de boede som oftest i nabobyerne), til at indkredse stedet :-)

Notater om den første protokol:
Siderne er nummereret på moderne vis, altså ikke med folie Na og Nb; men fortløbende sidevis!
Første skifte er 20/1 1640, lakune: 31/3 1642 - 23/2 1655
Der er rigtig mange komma'er i teksten, jeg har langt fra gengivet alle.
Næsten hver ny linie begynder med et stort bogstav, hvorved min ikke-linie-tro transskribtion ikke gengiver oplæget retfærdigt.
Man bemærker, at der sjældent bruges "aa" for å, kun "a" (uden bolle); "på" skrives godt nok altid som "paa", men f.eks. "måde" skrives "made". Skifteskriveren var ellers glad for dobbelte bogstaver så som "ll", "nn" og "tt", uden at være konsekvent (selvfølgelig).
Skifteskriveren fra 1660 og frem var helt umulig med sine dobbelte bogstaver og andre bogstaver der var næsten usynlige
At et dødsbo var insolvent, lader til at være sjældnere her (i perioden?) end i Hørsholms - samt Københavns Len & Amt (nogen statestik er dog ikke gjort!).
Arv opregnes ofte i kvæg og tønder korn i modsætning til værdi i penge.
Gæld til kongen (i.e. landgilde m.v.) regnes langt nede i regnskabet, i modsætning til senere tider, hvor en sådan gæld altid noteres allerførst (undtagelsesvis efter børnegodset) og sådan glæd er bemærkelsesværdig sjælden i forhold til Hørsholmskifterne, hvor alle skyldte for mange år.
NOGET VIGTIGT: Kronborg-skifterne er læst EFTER alle Hørsholm-skifterne (jeg viste ikke at Kronborg-skifterne indeholdt skifter fra "Hørsholm") - så der er en hel del "lakuner" eller mangler i Hørsholm-skifterne, der er at finde i Kronborg-skifterne. Af og til har jeg gjort notater i Hørsholm-skifterne om nye data fra Kronborg-skifterne; men laaaaaangt fra fyldestgørende!
Og når så f.eks. faderen fik overdraget børnenes arvegods (som kunne være en stud eller en gris, lidt klæder og måske en kobberkedel eller ???) efter den afdøde moder, var det på betingelse af at "Faderen i Medeller tiid, forsurge børern, Med Nødtøfftig vnder holding Mad Øll, Skoe Kleder Thucht och Lerdomb" indtil de var af alder 12 - 16 år og derefter at regne for tjenstduelige til selvforsørgelse; derefter skulle "børnegodset", hvis det ikke blev udleveret, forrentes "efter Recessen" (hvilket var nogle få % p.a.).
"Kiersten" er i de tidlige skifter i Kronborg Len i vidt omfang afløst af "Kirstine"; "Per" sat = Peder & Peersønn sat lig Pedersen
"forloff" = forlov = tilladelse; vedr. arv tror jeg det havde at gøre med tilladelse til, at føre arv (= værdier) ud af len'et eller amtet eller landet (f.eks. fra Danmark til Sverige specielt efter 1660) og denne tilladelse kostede penge = "forloffpenge" (en slags udførselstold). Ofte er det uklart hvor arven føres hen, tilsyneladende blot til nabobyen eller nabosognet, end ikke over en herredsgrænse, jeg får mistanke om en egentlig arveskat.

Om at være myndig = at være sin egen værge (her kun gældende skiftesager): Det lader til at myndighedsalderen for mænd kunne varriere. Den officielle myndighedsalder for mænd var  vist noget over 20-årsalderen; men enkelte gange ses mænd helt ned til 16-års-alderen, at kunne værge for sig selv og evt. for deres søskende. På den anden side ses også mænd langt over 21 år, der ikke agtedes for at være moden nok til at tage vare på sig selv og sit jordiske gods, at have en værge. Det lader til, at man tog individuelle hensyn, at man så at sige lod fornuften råde.
For kvinder gjaldt, at de altid havde en værge, altså regnedes for værgeløse eller umyndige; dog ses af og til en (ikke ung) enke, der (tillodes?) værge for sig selv.

Notater til den anden protokol:
Desværre er det sådan, at skifterne i denne protokol er karrig med slægtsoplysninger. Eksempelvis skrives altid "den saliges børn" ikke "och begge deris børn", så man er oftest i tvivl om efterladte ægtefælle var forældre til børnene og sjældent skrives om slægtstilhørsforhold for enkens værge (var det også hendes nye mand?) eller om børns formyndere var far- eller morbrødre eller lignende, hvilket alt sammen øger usikkerheden. Var der børnegods i stervboet, tilhørte det ikke så¨sjældent børn avlet med en tidligere ægtefælle.
Fra 12/3 1661 er stavningen mærkelig. Der svælges i dobbelte n'er og f'er; "og" skrives ikke som sædvanligt som "och", men blot som "oh" (uden antydning af et c foran h'et) der ofte sammenskrives med det efterfølgende ord, "og den" bliver således til "ohdenn".
Af og til er der skifter der begynder med "Samme dag", jeg kan tænke mig, at ikke dem alle er i protokollens registere.
Ved standardiseringen af navne, opstår valg-problemer; hvilke navne skal ind under en standard (skal Lauritsen ind under Larsen?) og hvad skal standarden være for Eillene / Ellene / Ellenn / Eleen ? Her spiller min erfaring ved læsning af de mange skifter en vis rolle, i det jeg har set det samme navn stavet på utallige måder og dermed også den samme persons navns stavelse i forskellige skifter og deraf søgt at vælge en standart, med skelen til nutidig stavemåde.
Hvert skifte slutter med sætningen "och dermet er dette schiffte Endt:"
Quinder, hvis alder ikke nævnes, deres værge var, uden at det ellers skrives, i en hel del tilfælde deres ægtefælle.

Noter til den 4. protokol:
Protokollens første blade er beskadigede.
En skøn sætning: "Ald boens gods og bortschyldige gield beholt Enchen ind hos sig J dend forhaabning hun schulde tage sig En staldbroder til sig - Men dersom Jmod forhaabning hun iche forbedrer sig da schall Creditorerne bekomme Vdleeg for deres fordring - saa och formønderen som børnegodset schal annamme".
Det blev almindeligt 1685 og frem, at gæld til kongen (i.e. landgilde m.v.) tillodes at forblive ubetalt (og uden udlæg!), for at brug/driften af gården/jorden skulle kunne forsætte; men skulle dog betales senere (om muligt).

Noter til den 5. protokol:
De første 20 sider (10 folieark) mangler.
Fra et skifte: "Hr: Jens Bagge {sognepræst} i Weÿbÿe fordrede for bræder, till dend Sl: Mands Ligkiste, sampt for ligtienneste og Laandte pennge 6,-,-", præstelønnen krævede nok biindtægter.
"Per Hansen boendes J Kiøbenhafen hans arfuepart som her var ind i boet . . . forschr: Arfuepart blef Peder Larsen i Weybye befalt at Jmod tagge, og dertill at suarre, Saa som for[ne]: Peder Hansen er Kongl: Maytt vornnede, og føed her paa ambtet, og uden nogen Øfrigheds tilladelse hafr begifuet sig her af Ambtet og till Kiøbenhafen, Og Derforre bem[te]: goedts at forblifue hoed Per Larsen, indtill Per Hansen frembviser order: at det hannom maa verre følg agtig".

Noter til den 6. protokol:
En lakune fra ultimo 1700 - medio 1712. By for by kommer skifterne efter de mange pest-dødsfald. Det er desværre en del personer, der ikke kan forbindes til tidligere registrerede personer. Skifterne er noget kortfattede. Tidsmæssigt er skifteforretningerne gjort efter de mange dødsfald 1711 - 1712, hvorfor der i ét skifte kan nævnes arvinger, der allerede var afholdt skifte efter. Underligt nok (eller jeg kender ikke historien godt nok) dukker der fra 1714 og frem skifter op fra øen Hven. Adskillige gange i skifterne nævnes enken ikke ved navn, blot "afgangnes Hustroe", kun yderst sjældent kan det verificeres og enkelte gange er skiftestedet ikke identificertbart. "Gaatte(r) Tarrelsen fordrede Tiennisteløn for 17 Aar, Aarl: Penge - 3SlDr: er 51sDr: arfvingernes tancke og Udførlig Meening var at Gaatte Tarrelsen hafde self skyld der J, at det icke før var betalt, heldst da der til forn blef holt Skiffte effter Sal: Olle Jbsen deres Fader . Hvor hand da hafde støre Føye der paa at talle end nu . Og som det var dem nog som beviist - at hand J dee 17 aar hand hafde tient deres Sal: Forældre Jngen Pengeløn hafde bekommet, Ønskede de Gierne at boet Kunde vere saa tilstrekelig at hand sin Paastaaede løn kunde bekomme . . .". Skifter fra Grønholt sogn ses frem til 1679, hvor sognet hørte til Hørsholm og ikke igen i nogen protokol før i denne i år 1720.

Noter til den 7. protokol:
Efter nogle få skifter fra 1721, kommer et fra 1717, et fra 1719 og flere fra 1720. I skifterne 1722 ses ofte børn af afdøde som er gamle, af og til langt over 40 år.