DATABASE MED UDDRA FRA KØGE BYFOGED SKIFTER

FRA 1596 TIL 1760

Om Kiøge Byefougit Schiffteprotokoller Skifte efter kornmåler Jens Andersen 20/5 1664: "Efftersom dend Sl: Mand, Endnu laa vdj Sengen v=kleedt, Da kunde dend {sengen} da iche Registeris eller vorderis . . ."

Skifte efter en handelsmand: "De forhen i Protocollen Navngivne Sex brogere som til vagtsholdelse Nat og Dag over Penge Cammeret og Stervboens midl: har været bestilt . . ." 

Skifterne er ikke indført i protokollerne i kronologisk rækkefølge. Af og til er der 2 skifter på den samme dag. Af og til er samme skifte indført to gange, så der må have været noget rod på rådhuset 

ADVARSEL: Nogle skifter noteret til år 1662 er ikke 1662 men 1660 [ nullet ligner et 2tal], undskyld. 

I slutningen af mine skifte-noter er skrevet, om det pågældende skifte kan kobles sammen med andre tidligere skifter, så man på den måde kan danne slægter. 

Det er kun skifter efter borgere og de der var noget eller havde noget, ikke efter almindelige mennesker i byen. Det er ikke bondeskifter, her skiftes ofte 1000er af daler. 

Skiftedatoen jeg har noteret, er den første dato nævnt i skiftet, det er ofte "registrerings-datoen; selve skiftedatoen kunne være langt senere.         

Mænd skrives ofte som ”Hans skomager”, kvinderne som ”Maren skomagers” eller ”Maren Hansis” altså Hans’ kvinde. Hvis der ikke oplyses noget efternavn, er personen indskrevet i databasen med ”skomager” eller andet som efternavn. 

Formyndere var yderst sjældent i slægt, altså farbrødre eller morbrødre.  

Noget besværligt: Først skrives en kone som ”Lisbet” og siden som ”Lisabet” eller ”Elisabet”, det gør søgning i databasen vanskelig. Min standardisering af navne i databasen er ikke helt vellykket/entydig, så søg bredt og brug fantasien. Det tyske ”Peiter” og ”Peitersen” er beholdt. Lauridts bliver til Laurs. 

I mine noter skrives først mandens erhverv, lige meget om skiftet var efter konen eller efter manden. Der var en del guldsmede, skomagere og kræmmere i byen. Kræmmer, nok lig handelsmand. Lidt inde, da der var et vist mål af skifter i databasen, så jeg af og til, at personer kunne kobles sammen med nogle, der allerede var i databasen. Senere blev det meget sjældent, desværre. 

Så Køge var en by som folk kom til; der var få ”Køge-familier” (ifølge skifterne). Der var betydelig forbindelse til Skåne, Næstved og Holstein. Fra protokol 10 (1673 – 1678) bliver skifterne ganske anderledes. De indføres kronologisk med en pæn hånd; men skifterne har ingen ”struktur”, de skrives uden linjeskift udi en køre, hvilket gør dem anstrengende at overse. 

Omkring 1700 skifter Lauridts til Laurs og siden bliver Laurs til Lars, så alle varianter findes i databasen, desværre. 

Omkring 1710 bliver skifterne indført brudstykvis, ofte først registreringen og derefter skiftet, af og til med mange brudvise noteringer. Protokol 1729 – 1733 er en bastard og en rodet en, den forgriber protokollen 1730 – 1736. Flere skifter fra protokol 1729 – 1733 ses igen i protokollen 1730 – 1736, hvor er skifterne pænere skrevet og mere overskuelige. 

Af og til henviser jeg i noterne til et protokolnummer, f.eks. p. 17 fol. 777. 
DET ER MIN PROTOKOL-NUMMERERING, IKKE MORMONERNES; de har givet den 1. protokol, protokol nr Jeg har været så fri, at nummerere den første protokol som nummer 1       

LAKUNE: i Arkivalier Online er/VAR 2 lakuner: 1) xxxxxxxxxx 2) 17xx til 17YY er er derfor ingen henvisninger fra senere skifter tilbage til disse skifter, ik' 

1711 - 1721 alt set FRA PAG. 528 MANGLER 

1721 - 1729 STARTER MED PAG. 379B - SET FRA 380 TIL SLUT 

1736 til 1745 mangler  

Slutteligen vil jeg undskylde for fejl, slåfejl er der nok flere af og læsefejl [det kan ved gud være svært]  

ERIK REINERT NIELSEN

RØDOVRE 1/5 2021